Du er her

Print Friendly, PDF & Email

Her ser du dommerudtalelserne fra Nationaludstillingen januar 2016 i Fredericia. 

 

Dansk Strasserklub

Jeg fik den ære af at dømme Prachener Kanik, Mährisk Strasser og blå og fahlet Strasser.

Prachener Kanik: 6 røde, 6 gule, 2 lyseblå m. hv. bånd og en lyseblå skælvinget. De unge røde manglede i farve, fjerlag og kropsvolumen de ældre var bedre i form og fjerlag men manglede lidt i forhold til sidste år. De gule var noget løse i fjerlaget og ikke helt jævne i farven. Lyseblå godt fjerlag og farve de kunne dog ønskes lidt kortere i form. Ved næsten alle kunne hovedtegningen ønskes bedre pyntet.

Mährisk Strassere: Kun 4 gule, lidt mere volumen i formen og noget bedre fjerlag og farve, her kunne hovedtegningen også være bedre pyntet. De er jo kommet i byen og skal vise sig fra den pæne side.

Strassere 45 blå: En lidt forskellig samling med rigtig mange gode dyr. 2 med 97, 5 med 96 og 12 med 95 point. Det var rigtig gode duer, også nogle af de andre, som dog havde nogle mangler eller en fejl, som ikke kunne give så mange point, men generelt er der problemer med løse brystfjer ved nogle og lidt løse i kilen, brede haler ses også her og der, duer der står med for højt hævet bryst, lille hoved, manglende hale- og slagfjer, meget løs fjerdragt, dryp- og drejefjer i halen det er fejl og derfor ikke høje point. 20 stk. Fahlede i 6 varieteter mere ens duer, nogle manglede lidt i kropsform og hoved, andre lidt farve, her også halerne og stilling i buret.

Tak for jeg måtte dømme jeres duer.

Niels Nielsen-Man

 

Jeg dømte 31 sorte Strassere på Nationalen. En pæn samling, dog var der både top og mellemklasse duer, de bedste helt i top med tre stk på 97 point. Guldmedalje til Johannes Boeg og Peter Jensen med pæn figur og farve, nogle af duerne manglede brystdybde og mere mættet farve, især i slagfjerene, og manglende grøn glans.

16 stk gule, som synes i pæn fremgang, en meget ensartet samling, men jo også fra samme opdrætter: 97 point til den bedste, fra Ebbe Hansen. Her er fjerlaget på vingeskjold, blevet pæne glatte på de fleste, dog kan de ønskes bedre farvede i slagfjer.

15 stk røde, her er der stor forskel på top og bund. 97 p til Hans Larsen. Her kniber det mere med de glatte skjoldfarve, og nogle ønskes kraftigere.

10 stk sortsømmede, her mener jeg der er en stor fremgang, især i tegningen og figur på de bedste. 96 point til Dorde Storm.

Alt i alt kan vi konstatere, at alle, især top dyrene, bliver bedre år for år, og kan klare sig også i det store udland.

 

K B Nielsen

 

Dansk King Club

På ”Nationalen” 2016 i Fredericia havde jeg en lille opgave med at bedømme nogle Kings. 

Askegulbåndede: 8 tilmeldte dyr. Ganske pæne dyr i denne smukke, vanskelige varietet. Katalog nr. 1183 fra Erland Jensen  fik95 points. Lidt længere ben samt bedre underlinje ville pynte på duen. Katalog nr. 1182 fra Poul B. Hansen fik også 95 points – med stort set samme kritik.

Blåtavlede: 2 stk. fra Erland Jensen. Bedste due fik 95 points. Bedre underlinje og bedre fjerdragt var ønskerne til denne due.

Bruntavlede: En enkelt due fra Frank Olesen – 95 points. Kritik: Bedre halestilling og bedre fjerdragt.

Grislede: 2 stk. udstillet. En ganske pæn lille han fra Frank Olesen – 94 points. Duen ønskes lidt kraftigere og med større hoved.

Gultavlede: 1 stk. – ganske pænt dyr, der dog manglede brystfylde, strammere fjerdragt ville pynte – 95 points.

Mørktavlede: 2 pæne dyr fra Frank Olesen. Den bedste fik 96 points – strammere fjerlag bagtil ville pynte på denne King.

AFT: Der var tilmeldt 7 Kings i denne gruppe. Katalog nr. 1196 fra Lars Sørensen fik 96 points – her vil en bedre underlinje pynte.

Herluf Pedersen
 

Jeg havde fornøjelsen at dømme Kings på ”Nationalen” i Fredericia 2016.

Jeg startede med at bedømme 26 hvide af en lidt forskellig kvalitet, ikke dermed sagt, at de direkte viste en generel tilbagegang i kvalitet. Der var kun enkelte dyr under de magiske 93 points. Højeste opnået point var 96 i både hanner og i hunner, så der var ingen guldmedalje til de hvide. Hovedparten blev bedømt med 93 – 95 point. Det var gennemgående, at dyrene havde gode ben og gode hoveder. Kritikpunkterne var lidt kortere ryg og mere dybde og afrundet bryst. Enkelte var lidt lange i hale og slagfjer.

Herefter bedømte jeg 13 blå, en ret så stærk samling af kraftige duer. Der faldt en enkelt guldmedalje og ingen duer under 93 point. Ellers blev duerne bedømt fra 94 – 96 point, hvilket viser, at det var en stærk samling. Duerne i denne farve havde gode hoveder, men der kunne ønskes mere brystdybde og lidt kortere ryg, enkelte dyr kunne godt have lidt længere ben.

Til sidst bedømte jeg 17 askerødbåndede – en meget ensartet og ret stærk samling, og derfor ingen under 93 point, og højst bedømt med guldmedalje og 97 point. Der stod flere dyr med både 95 og 96 point, og kun få med 93 point. Dommerkritikken var generel ved nogle af dyrene: Lidt kortere ryg og bedre afrundet bryst. Under fortrin: Fine hoveder.

Poul B. Hansen

 

DanskLærkedueklub

Coburger Lærker

Lærketegnede: Smukke, regelmæssige tegningsbilleder med pilformet, lang lærketegning. Hos et dyr skulle farven være renere. Alle (4) dyr viser typekorrekt form med stram fjerstruktur.

Sølvfarvede med bånd: De udstillede dyr er uensartede i formen. Enkeltstående typekorrekte formdyr med fine, adskilte båndforløb. Desværre et stort antal dyr, som ikke har det bageste bånd gennemfarvet. 2 dyr med brun båndfarve måtte bedømmes kraftigt ned.

Sølvfarvede uden bånd: De højst bedømte dyr med typekorrekt form og fin farveharmoni. Desværre også en hel række dyr med uordentlig slagfjerstruktur, med afvigende slagfjerfarve og rust i flyvedækfjerene i båndregionen. Samlingens uensartethed er påfaldende.

Heinz-Jürgen Klitzke

(Oversat af Johan Brøndum)

 

Dansk Vortedueklub

Carrier: Denne gang var der lidt fravær i rækkerne. Jeg syntes også duerne var bedre sidste år. En broget han blev vinder i år. En god due for racen. Enkelte duer mangler noget i vorter, særlig undervorter, ellers en pæn samling. Tak for denne gang.

Jørgen Nielsen

 

Indianer: Desværre kun 4 stk. i dun, rød og gul. De 2 røde var bedst. 96 til den bedste, bedre øjenfarve ønskes

Dragoons: 10 stk. blåtavlet og blå m. bånd. Lidt forskel i type, men næb og øjenrande er ved at være i orden igen, og 1. med gode lang-rillede vorter, lidt mere oprejst figur.

Nürnberg Bagadet: 14 stk. i skadetegnet og vinget. De røde er de bedste. Prima figur. 97 til en ung 0,1, nu håber vi bare, at de bliver så mange, at halefarven bliver lidt mere rød.

Fransk Bagadet: 5 stk. mødt. De sorte ønskes længere i hals og ben, samt et renere perleøje. Den gamle blå fra 12 var den bedste. 96.p.         

Karl Erik Larsen
 

Trommedueklubben

Tyske Dobbeltkappet i hvid, blå og rød. De hvide var meget løse i fjerstruktur. Næbrosetten skal være lukket over øjnene. 1 stod med hængenellike. De havde alle en rimelig fodbefjering, men der ønskes meget bedre fjerpleje. De 3 blå var de bedste, god fodbefjering og kapper, små ønsker til næbrosetter, 96 p. til ung 1,0. De 3 røde, her var ønsker til bedre underbygget næbroset, samt renere rød farve.

Bernburger: Også her ønsker til bedre lukket rosetter og lidt bedre fodbefjering til en enkelt. Bedst var en ung gul 1,0 og en ældre sort 1,0, begge med 96 p.

Engelsk Trommedue: Dejlig at se dem igen efter nogle års pause. 4.stk. i sort og rødbroget. De skal have meget store sokker,meget bredt bryst, og mere fyld i kappen. Bedst den sorte unge han 96 p.

Frankisk Trommedue: 7. stk. Her er der ingen fremgang. De var meget løse i fjerdragten, ikke færdige til udstilling. Alt for løse rosetter, for smalle i hoved, og for lidt fyld kappen. De muselhovede var de bedste. 96 p. til ung hun.

Altenburger Trommedue: En  god samling, der er blevet mere brystfylde ved flere, og god hovedform og god øjenfarve, de blåfahlede var de bedste 97 p.  til en ung han. God due, den havde god krop og hoved.

Arabisk Trommrrdue: En meget ens samling med gode hoveder, figur og god stram fjerdragt. Vinder en ung hun med en rigtig god wamme . 97 p. til den.

Danske Trommeduer: 15.stk. God fremgang i antal, men en meget uens samling. De hvide mangler figur, de står for vandrette. De skal være meget mere oprejst i figur. Næbrosetten  skal være oval, det var en mangel ved alt for mange af duerne. Nogle af de sorte havde god figur og sort farve og den rigtige næbroset, De tigrede skal være bedre i tegning og sort farve. Bedst to unge hanner begge 96 p.

 

Mogens Andreasen

 

Specialklubben for Alle Andre Racer

Damascener: Hannerne mangler noget i hovedform, og nogle skal til at passe på med for lys bug. Det kniber fortsat med båndføringen, halerne manglede lige det sidste. Skyldes vel nok det våde efterår. Det samme problem gør sig gældende ved hunnerne, selv om de nok er en tand bedre end hannerne, så derfor vinderen en hun. Stram due og en virkelig fin krop.

Jørgen Nielsen
 

Lahore: Dejligt med mange dyr i to farver fra flere udstillere. De sorte er i stilstand for tiden i kvalitet, hvor hovedpunktet, der skal arbejdes på, er mere hvælvet pande, især hannerne og hvor forsokkerne  ikke må forsvinde, men derimod skal rage 3-4 cm ud over tæerne. I mindre grad skal man passe på halepartiet ikke bliver alt for langt igen, samt en bedre ryglukning også ses som et plus i den rigtige retning. Man skal også passe på, at baghalstegningen ikke kommer til at gå for langt bag ved skuldrene. De sølv er en rigtig god samling, især farvemæssigt set i forhold til gennemsnittet i resten af Europa, men derfor kræver denne svage varietet stadig noget forbedring for at komme på niveau med de andre stærke varieteter, især hannerne ønskes med mere vandret holdning og mere benlængde, samt bedre udviklede forsokker. Herudover er punkterne de samme som de sorte i, hvad der skal forbedres.

Belgisk Udstillingsbrevdue:  En forholdsvis ny race i Danmark, der allerede har vundet meget popularitet, hvilket forstås med deres muskuløse krop og silkeagtige befjering i hænderne. Punkterne for racen er en muskuløs vandret stillet krop, der ikke er for lille, med et bredt trekantet hoved set for oven, og fra siden med en svag vinkel imellem næb og hovedet, som har en fin runding. Herudover en stram befjering, der ligger godt til kroppen, med silkeagtigt præg ved berøringen, og masser af halsglans. 

Mørke: Dejlige duer, som mangler størrelse i det hele.

Blå m/sorte bånd: God stilling og befjering, samt stærke hoveder, dog må hunnerne ikke være for spidse mod næbbet, samt fremstå med  grove næbvorter, hvilket ikke ønskes. Herudover kunne lidt farve og tegning være bedre. 

Milky: Fin stor samling i en svag varietet, hvilket er dejligt at se. Samlingen har lidt forskellige punkter på de enkelte dyr, der skal forbedres. Nogle med farve og tegning, andre med hovederne, og nogle med kroppen. Generelt skal alle dog gerne være mere vandrette i stillingen og med fylde i hovedkilen bag næbvorter, så hovedet bliver trekantet set fra oven. Der var dog også nogle super stærke dyr i denne varietet, som fortjent kom op i de sjove point.

Gulfahlet: God kvalitet dog kortere figur. 

Dominant rød: Manglede mere udvikling.

Frank H. Kristensen

 

Giant Homer: Blå m/bånd: 1,0 var ikke mødt, 0,1 kort figur smal hale, stramt fjerlag, manglende lidt fylde, men et godt ungdyr. 2 stk andre f/t: stærke ben god stilling på den bedste. Den sidste manglede noget fylde i hovedet, men den er meget ung, den bliver bedre.

Show Racer: 

Sorte: 6 stk. Pæn samling. 96 p. til den bedste 0,1.

Mørktavlede: Stærk hoved, god ryglinie, kun småting trak ned.

Dunfarvede: 3 stk ungdyr fin stram befjering. Bedste 95 p. Dun er jo den svage varietet, men der er noget godt stof til den sorte varietet. 

Dominant rød: 2 stk. 1,0 bedste 96 p. 

Indigo og Rød check: Også 2 gode duer.

Rødfahl tavl: 8 stk. stærke meget ensartet med 96 p. til topduen. 

Rødfahl m/bånd: 5 stk. Meget stærk varietet, hvor den bedste i Show Racer gruppen fuldt fortjent fik 97 p.. 

Gulfahl tavl: 2 stk 0,1. Gode stærke duer, der godt måtte fylde lidt mere i underhovedet. 4 stk andre f/t: stærke hoveder god kropsfylde. Bedste 96 p. 

Jeg vil gerne rose udstillerne med deres Show Racer, de var flot klargjort, bl.a. næb og vorter, det er noget man selv kan gøre noget ved. Jeg noterede nogle for at stå for vandret, det kan være arveligt, hold øje med det under sammenparringen. I ved, at de ikke må stå som Giant Homer. Generelt en meget ensartet gruppe som udstillerne har godt fat i.

Egyptisk Sejler: Gazzaganti: 4 stk i fin kvalitet i fjerfaner og god kropslængde, hoved og næbvinkel.

Syrisk Sejler: Blåsømmet med halsring: En fin samling på 2,2 med bedste på 96 p. En enkelt ønskes bedre kropslængde. Dejlige duer, opdrætteren gør her et godt arbejde, og vi kun kan glæde os over, at vi har disse racer i gruppen, absolut ikke det nemmeste at arbejde med.

Ole Vesterskov

 

Libanondue: Først 4 røde Libanonduer. Generelt mere brystfylde kunne ønskes. Største problem her er vingebæringen, der er alt for løs. Her er noget der skal tages hensyn til dette i det videre avlsarbejde. 

Syrisk Wammedue: 4 sorte. Her mangler der kropsmasse, som det største problem. 

Basraer Wammedue: Disse var med igen efter mange års fravær. Dejligt. Største problem her var, at der er for lidt kropsmasse.

Klippedue: Et par stykker havde for dårlig hovedform, og flere kunne ønskes bedre i øjenfarven; de er for brunlige. Til gengæld er det dejligt at se, at tidligere problemer med rust i båndfarven nu næsten er helt løst. Kropslængde og størrelse er generelt i orden hos de båndede, hvorimod der skal arbejdes med dette i de tavlede. Flere ønskes med et bedre afrundet bryst. 

Michael V. Kristensen

 

Dansk Hønsedueklub

Jeg havde i år for første gang fornøjelsen af at dømme på Nationalen, og her er så lige en kort beskrivelse af de farver jeg dømte hos de Tyske Modeneser, schietti:

Sorte: Her var mine ønsker for stort set hele samlingen bedre hoved (kraftigere), mørkere slagfjer og mørkere øjenrand. Nogle få var generelt for matte i grundfarven og havde lys øjenrand. Hals og benlængden var i orden hos en del af dem. Den bedste, en fin hun fik 95 point.

Blå uden bånd: Generelt en rimelig fin samling, hvor hovedparten havde gode hoveder og kropsform. Der var lidt ønsker rundt omkring, såsom strammere halsfjer, bedre ryglukning og mørkere slagfjer. To rigtig fine hunner måtte desværre slås ud for krydsende slagfjer i bedømmelsesøjeblikket. Den bedste i denne farve, en stor typisk han fik 96 point.

Blå med sorte bånd:  En lille samling af lidt blandet kvalitet. En han stod med affalende holdning, og en virkelig god hun stod desværre og trak halen ud til den ene side i bedømmelsesøjeblikket. Den bedste var her en han, som præsenterede sig rigtig godt i buret på dagen, og havde desuden en dejlig slank hals, så fik derfor 97 point.

Dunkel bronzeskjoldet: Et nyt, og yderst vanskeligt farveslag. Derfor må de ikke slås for hårdt for hoved, hals og ben, men farve og tegning skal stadig være i orden. Desværre stod størsteparten af dem med helt eller delvis sømtegning, samt alt for løse hasefjer. En han og en hun havde dog et fint rent skjold, og tilmed også fin hals og benlængde. Desværre havde hun ikke helt mørke øjenrande, men de fik begge to fuldt fortjente 95 point.

Dunkel bronzeskjoldsømmet:  Igen en af vores vanskelige farveslag, men som vi har set i bedre kvalitet for få år tilbage. De var desværre noget usammenhængende i deres sømtegning, og også her var løse hasefjer et problem. Den bedste her, en han fik 94 point. De var alle vist i fin udstillingskondition. 

Gule:  En stor samling af blandet kvalitet. Farven var hos hovedparten dejlig jævn, og stilling var hos en del af dem også i orden. Dog var halsfjerene noget løs hos en del af dem, og for nogle stykker var manglende brystfylde også et af mine ønsker. Den bedste, en rigtig fin hun, som desværre manglede lidt brystfylde, fik 96 point.

Blåskimlet: En rigtig stærk samling fra to udstillere, og uden tvivl den mest ensartede samling af dem jeg dømte. Hoved, hals og ben var hos hovedparten bare i orden, det samme var tilfældet med farve og holdning. To af hunnerne var dog desværre ikke helt afslappede under bedømmelsen og viste derfor ikke helt nok brystfylde. Den bedste i denne samling, en flot typisk han fik fuldt fortjente 97 point.

                                                                                                                                   Tanja Maecker

 

Her er min kritik over de Hønseduer jeg dømte på Nationalen i år, jeg har valgt at lægge vægt på at fremhæve mine ønsker, således at avlerne ved, hvad de fortsat skal have fokus på. Det være sig hos enkelte dyr eller hos hele samlingen i de forskellige racer/farver.

Hühnershecken:

Blå: Mere livlig øjenfarve, strammere kilefjer, mere harmonisk underlinie. Vil lige fremhæve prima halslængde og hovedpunkter. En han på 96 point.

Malteser: 

Blå: Mindre pandefylde, smallere øjenrand, strammere kilefjer, mere vandret kropsholdning. En hun på 96 point. 

Hvid: Mere livlig øjenrand, mindre pandefylde, strammere kilefjer. En hun på 96 point.

 

Tyske Modeneser, Gazzi:

Dunkel broze-skjolsømmet: Smallere øjenrand, mere stræk i ben, kortere i bagparti.

Okker sulfurskjoldsømmet: Mere markeret og regelmæssigere sømtegning, mere stræk i ben. En hun på 97 point.

Rød: For korte ben, for brede haler, grove øjenrande.

Gul lysskjoldsømmet: For korte ben og for dårlig sømtegning.

Blåfahlet m. sulfur bånd: Kortere i ryggen, bedre (strammere) vingebæring, bedre båndføring. En han på 96 point.

Blåfahlet sulfurtavlet: Bedre markeret tavltegning, mere stræk i ben. En hun på 97 point.

 

Tyske Modeneser, schietti:

Rød: Mere jævn farve, strammere halsfjer, smallere øjenrand, smallere og strammere kilefjers opbygning, bedre slagfjersstruktur. Ved hunnerne mere brystdybde. En han og en hun på 96 point.

Blå lysskjoldsømmet: Mere markeret og regelmæssig sømtegning, mere stræk i ben, strammere halsfjer, mere vandret holdning, bedre afrundet hovedform (for kantet).

Magnani:  Bedre fordeling af farver i slagfjer, knap så mørk halsfarve hos hannerne og mere vandret holdning. Ved hunnerne var der prima type, med fin grundfarve og farvefordeling. En hun på 96 point.

Brunfahlskimlet med brune bånd: Strammere halsfjer, mere udpræget skimmel på hals og hoved, alt i alt ikke sartere, mere hals elegance. En hun på 96 point.

                                                                                                                                   Kay von Dohlen

(Oversat af Tanja Maecker)

 

Specialklubben for Danske Duer (Tumlinger)

Ensfarvede glatbenede hvide 11,12: En utrolig stærk samling på mange områder. Vinder blev en hun fra 14 med 97 point. Lige efter en ung han og en ung hun. Men der er også lidt, der skal arbejdes med. Smallere haler og bedre vingeføring

Ensfarvede glatbenede røde 9,13: Her er der en del at arbejde med. Alt for mange dyr stod med meget krumt næb, derfor virkede de meget uharmoniske, for forhovedet skal være kegledannet og ikke krumt. Nogle stod også med hårfjer på hals. Vinder blev en dejlig ung han med 97 point.

Ensfarvede benbefjerede hvide 5,5: En fin samling, med meget velplejede dyr. 96 point til en ung han og en ung hun. Lidt bedre vingeføring og de 97 point havde været hjemme.

Ensfarvede  benbefjerede gule 2,2: Her er der rigtig meget at arbejde med. En ældre var meget uharmonisk på mange områder. 95 point til en ung hun, som havde en fin figur.

Grå stænkede glatbenede  2,5: En lille samling, hvor figurer og hoveder var i orden, men nogle var for grå i slag og manglede kindtegning. En god ældre hun havde alt for mange brune halefjer, vinder blev en ældre hun, som havde en meget fin tegning

Brune stænkede benbefjerede 3,2: En lille samling, hvor kropstegningen var alt for tæt, og slagtegningen manglede. Alle fjer på en brunstænket, skal være trefarvet. Vinder blev en ældre hun, som var ok i tegning og figur

Henrik Johnsen

 

Sorte Skader, 22 stk.: En samling med meget stærke og fine duer i ældre 1,0 og 0,1, og meget skuffende, at kun 2 ungdyr kunne få 94p. Som helhed var der fin tegning, men enkelte kunne have bedre hjertetegning. Unge 0,1 var meget svage i næbstyrke, og man skal passe på øjenrande. Enkelte havde for korte vorter. Forfarven var fin. Der var topduer i ældre duer med 97p til både en 1,0 og en 0,1.

Båndede benbefjerede blå, 5 stk.: Pæn samling, hvor en ung 1,0 og en ældre 0,1 havde fin benbefjering og figur, men ellers ønske om lidt bedre grundfarve og bånd. 95p til 1,0 og 96p til 0,1.

Kalotter, 21 stk.: Her må man rose opdrætterne for at møde op. Jeg kan ikke mindes at have set så mange og i alle 5 farver på en Nationaludstilling. Jeg har lige dømt Kalotter på Certifikatskuet i Ullerslev fra vores tyske opdrætter Hermann Schuller, og her var der topdyr i rødt og gult med prima tegning, men desværre ingen duer fra de danske opdrættere. 
Jeg vil sige, i gult var vi tæt på de tyske med en ung 1,0 på 96p.
I røde er vi langt bagefter med 1,0 på 94p.
I blå er vi helt med. En samling fine dyr, 1,0 og 0,1 på 96p.
Sorte 95p til en ældre 0,1.
Perlet 3 stk. Ung 1,0 med figur, pæn farve, men lidt mørk i nakken fik 95p. Ældre 0,1, der manglede stræk i hals og ben fik 94p.
For samlingen er der ønsker om stærkere næb, renere iris, bedre rande og som altid hovedtegningen, hvor der en del at arbejde med. Men pas på, når I pynter dem.

Mørk Brandet, 11 stk.: En pæn samling, hvor der var fremgang i øjenrande, men for mange med dårlig halefarve, og flere skal have bedre aftegning på slagfjerene. Bedste ung 1,0 med prima figur, hoved, øje og næb, fik 96 p med et ønske om bedre halefarve. Ung 0,1 fik 95p, god farve, men manglede lidt i figur. En ældre god 0,1 fik ligeledes 95p.

Lys Brandet, 4 stk.: Her er der rigtigt meget at arbejde med i bånd og tegning. Bedste 1,0 ung med fin figur og stilling fik 94p. Duen manglede meget i båndfarve.

                                                                                                                                                 Hans Høj

 

Ensfarvede glatbenede, sorte (11): En velplejet, omend noget mindre kollektion, end vi er vant til. På plussiden tæller gode smalle haler, god farve, og længden på hals og ben. Til gengæld havde samtlige dyr mørke negle og næsten alle havde krumme brystben. Flere var desuden for løse i halsen og havde for grove øjenrande.

Ensfarvede glatbenede, gule (39): Jeg blev præsenteret for en virkelig stærk kollektion, som specielt blandt de ældre hunner, udmærkede sig ved et meget højt gennemsnit. Der er ros til paradestilling, styrke i næb og de pæne smalle haler. Flere var dog en anelse løse i fjerlaget, havde skæve brystben, manglede glød i rande og var lidt for uregelmæssige i farven. Flere dyr end vanligt blandt de gule, var helt tydeligt ikke burtrænet i tilstrækkelig grad.

Båndede glatbenede gulkroede, blå, perlede (15): Bare 4 gulkroede, hvoraf de 3 var lidt for gammeldags i typen med for korte ben og hals og for svage hoveder og næb. Tegningen var på plads, men farven var lovlig mørk hos et par af hunnerne. En ældre han udmærkede sig med god styrke og med flot snit i figuren. De blå og perlede var velplejede og ensartede i typen, men var meget urolige under bedømmelsen. Også her var farven, styrke i hoved og næb på plads, mens der var ønsker til bedre paradestilling og bedre båndføring.

Hvidhalede, røde (5): En blandet samling, hvor alle manglede den korrekte hvide kilefarve! Typerne halter også lidt og bliver lidt for lavt stillede med for svage hoveder. Farven og kondition var i orden.

Hvidhalede hvidslagfjerede, røde (5): Fem styk, som repræsentanter for denne vanskelige varietet. Et dyr skilte sig markant ud fra de øvrige, med en god figur og paradestilling, godt hoved øje og næb, god farve og en helt perfekt tegning, 9-9 i slag, farvede fingerfjer, hvid kile en smal hale med 12 hvide fjer. Jeg kan ikke midens at have set en rød i den kvalitet tidligere, 97 point og velfortjent guldmedalje – tillykke!

                                                                                                                                             Anders Christiansen

 

Skader, blå (9): En pæn lille samling med rigtigt gode duer imellem. Bedste var en han med 97p, men også en på 96p. Bedste hun fik 95p. Farven  er god på de fleste, men flere kunne ønske mere glød i rande.

Skade, perlet (5): En rigtig fin han på 96p, også her god farve. Iris kunne godt forbedres.

Grejsere, sorte (6): En pæn samling. Her er generelt en god farve, men øjenrande er lidt for lyse på de fleste, kun en havde de helt rigtige rande. Bedste due fik 96p.

Grejsere, røde (7): Fin samling med god grundfarve, men her kunne godt ønskes lidt mere glød. Flere af duerne er lidt undertegnede på vingerne. Dobbeltbånd fint på de fleste. Bedste en ung han på 96p.

Grejsere, gule (6): Her er de fleste lidt overtegnede på brystet, og flere steder kniber det med dobbelt bånd. Gløden i randen er forbedret. Bedste en han på 95p.

Hvidslagfjerede, sorte (8): Bedste en han på 97p. Fin i farve og tegningen ok.

Hvidslagfjerede, røde (6): Her synes jeg der var fremgang i forhold til tidligere. Bedst en flot han på 97p.

Hvidslagfjerede, gule (8): Bedste due på 96p i både han og hun. Stærke i hoved og næb, og god farve.

Hvidslagfjerede, blå (6): 6 duer i denne sjældne varietet, bedste på 95p i både han og hun. Her ville det pynte med bedre iris, men fin stilling på vinderduerne.

                                                                                                                                   Flemming H. Madsen

 

Jeg fik i år den store fornøjelse at få lov til at dømme de Gamle danske Tumlinger, samt røde Skader og gule Skader. Jeg startede med de Gamle danske Tumlinger, der var udstillet i hvide (som desværre stod blandt de moderne danske hvide) sorte, røde og gule.

De 4 sorte var nok den dårligste gruppe, der var problemer med holdningen (skal være let skånende), åben ryg, kantvinger (det er ikke godt hverken som flyve- eller udstillingsdue), og farven kunne også være bedre.

De 5 røde var lidt bedre, men havde lidt de samme fejl, dog var de lidt bedre i figur og holdning. 95p til den bedste.

7 gule, her stod der nogle pæne dyr med god farve og holdning, men ellers samme fejl som de andre. 95p til den bedste.

4 hvide, her stod de bedste, med gode og harmoniske figurer og gode hoveder. Her var også den bedste, som fik 96p. Tillykke med det.

37 røde Skader var der udstillet. Figurmæssigt var næsten alle i orden, med god hals- og benlængde, pæne grundfarver, gode øjne og pæn næbstyrke. Når man gik ned igennem rækken så det rigtigt fint ud, men når man så fik kigget rigtigt efter, så var der en del med grøn forfarve eller tendens til det, men den største fejl, som var på dem, var næbtryk eller bedre overgang mellem forhoved og næb. Der var kun en han, som ikke havde det, en rigtig dejlig han med flot farve, figur og holdning, min vinder indtil jeg så, at den havde meget rødt på undernæb, og de skal jo have rent næb. I stedet en ældre han på 96p. Blandt hunner var der ikke så mange, som havde næb tryk, der var lidt med halefarven. Her var det en ung køn hun, der løb med sejren, (en rigtig udstillingsdue) fortjent 97p.

22 gule Skader. En rigtig god samling, med gode figurer og hals- og benlængde. Hvad der især sprang i øjnene, var de godt udfyldte forhoveder på hannerne, som er svært at lave på gule. Der var ønsker til lidt bedre fjerpleje, renere øjne, mere rene farver og strammere fjer på hals. Der var også 4 rigtigt imponerende duer fra en hollandsk opdrætter 2x97 og 2x96, rigtig flot, tillykke med det. 

Det var så min oplevelse af duerne i år, og jeg vil her igennem sige tak for en hyggelig dag til meddommere og bestyrelse.

Søren L Poulsen
 

Specialklubben for Pustere

Eng. Pouter: Kun 8 stk. så vi må håbe på flere næste år. Pæn samling, de fleste med rigtig god figur, holdning og pust, men der hvor vi skal være opmærksomme er på benene, de skal være mere rette. Vinderen var lidt sky. Pas på temperament for en Eng. Pouter skal være tillidsfuld og elske at vise sig frem.

Pigmy Pouter: En sort med prima farve og tegning, desværre var benstillingen ikke for god. I rød og gul et par fine dyr med 96 point som bedste i rød. I gulbåndet havde vi toppen med flere gode dyr med 97 point som bedste. Af mangler og ønsker er slankere figur, længere forparti, bedre benlængde og overgang og længere hals. Til slut vil jeg sige at ben overgangen er noget vi skal være opmærksomme på. Harmonien og elegancen bliver forstyrret hvis det ikke er i orden.

Norwich: 20 stk. Det er mange år siden der har været så mange Norwich, desværre var der flere som manglede racepræg. De blå og sorte var ikke i særlig god kondition om fredagen. De blå og gulbåndede mangler halslængde og større ballon, bedre benlængde og bedre figur (for små), husk kroppen skal være kileformet set fra alle vinkler. I rød, gul, rødbåndet og jordbærfarvet var der rigtig pæne dyr, specielt den røde 1,0 som var perfekt i pust og figur, den var meget ung så den manglede lige det sidste til 97.

Jens Kr. Jensen


Amsterdamer: Jeg havde i år fornøjelsen at dømme denne glade Puster, min oplevelse af dem er følgende. Den hvide varietet jeg var ikke helt gode venner med dem i starten, men efter jeg  havde gået nogle andre farver igennem, gik det 
bedre. Der var 5 i gruppen, og den bedste fik 96p. De andre noget under, men gode Pustere. I den blå varietet viste en enkelt god stilling, men manglede noget dybde og pustefylde.

Rødbåndede: 7 stk. på stribe, en utrolig flot samling, hvor pust, fylde og stilling var helt som vi ønsker det. Topkarakter 97p.
til en dejlig 0,1, den stod der bare.

Gulbåndet: 1,2. God samling, bedste fik 96 p.

Sølv 2,2.  Meget ensartede pust og stilling, og i godt humør. Det er jo det med Amsterdamerne, hvis ikke de vil vise sig på dagen får vi ikke det bedste frem, men her kan vi se der bliver trænet med dem.

De røde engelsk tegnede var jeg heller ikke venner med i starten, men det kom. Gode farver, tegning og pustefylde. Bedste 0,1 ungdyr fik 95 p. 

Det var min oplevelse med bedømmelsen i Puster gruppen og tillykke til udstillerne og god avl 2016.

Ole Vesterskov


Specialklubben for Skønhedsbrevduer

Jeg havde fornøjelsen af, at dømme 52 af de 59 tilmeldte Skønhedsbrevduer på Nationaludstillingen. Først i rækken kom 19 blå med sorte bånd. Stort set hele pointskalaen blev brugt i dette farveslag. Bedste blå 1,0 på 95p fra Hans Høj. Bedste 0,1 på 97p. fra Hans Høj. Ellers en gruppe som skuffede lidt. Gennemsnitskvaliteten er ikke på højde med tidligere. Der var duer med skævt brystben og korsnæb, som blev bedømt UP. I dette farveslag skal opdrætterne til at væreopmærksomme på øjenrandene. Der er flere duer som står med ovale eller skæve øjenrande; de skal være cirkelformede. Ligeledes må der på en varietet som blå med sorte bånd, forlanges at duen har den korrekte blå farve, samt gennemfarvede sorte bånd. Flere af duerne var svage på dette punkt.

2 Blå mørktavlede. 0,1 95p til Michael V. Kristensen.

10 Mørke, hvor bedste blev en ældre 1,0 fra Poul Erik Helweg med 96p. Derudover 96p. til Alfred Pedersen. Gennemgående ønsker i dette farveslag, var bedre næblukning, glattere vorter, samt mere stræk i ben.

4 Dominant røde med en god gennemsnitskvalitet. Bedste var en ung 0,1 fra Carsten Jensen på 95p.

6 Scheckede mødt. Bedste due var en ung 1,0 på 97p fra Poul Erik Helweg, som også blev championatvinder. En utrolig stærk due, med en fantastisk figur. De øvrige var der ønsker til i vorter, figur og stilling.

1 enkelt hvid 0,1, på 95p. En god due på rigtig mange punkter.

7 Blåskimlede. En stærk samling fra Hans Høj. 1,0 med 96p. Gennemgående ønsker til vorter og stilling.

1 Rødfahlskimlet. En super due på alle punkter for dette vanskelige farveslag, men desværre, et deformt brystben gjorde, at den bedømtes med UP.

Til slut en due tilmeldt som sorttigret. Det var midlertidig ikke korrekt. Farven var Mørktigret; derfor bedømt IA.

Jens Christensen

 

Rødfahlmørktavlet. Kun 1 stk. Lidt mere stræk i ben kunne ønskes.

Dominant gul. Kun små detaljer holdte den nede på 95 point.

Gulfahltavlet. Her ønskes væsentligt mere stræk i ben og hals.

Mellichte med bånd. To meget forskellige duer. Den bedste havde kun et par mindre ønsker.

Rødfahlet med bånd. En super due, der desværre ikke står vandret hele tiden. Mere brystfylde kunne ønskes.

Michael V. Kristensen

 

Dansk Luchsdueklub

Luchs

Sorte med hvide bånd. En fin lille samling hvor hoved, øjne og øjenrande var i orden , lidt ønsker til lidt mere volumen i figuren, og enkelte hvor båndene kunne være renere, en fin samling hvor bedste due opnåede 96 point.

Sorte skælvingede. Ikke mange men en fin samling hoved øjne og rande var i orden, farven også god  skælvtegningen lidt bedre markeret, og lidt kortere i figuren, og dybere i stilling var ønskerne, bedste due opnåede 96 point. Kun 4 stk udstillet Her var skælvtegningen meget fin dybere i stilling og lidt mere masse var ønskeligt, men det var fine dyr som er værd at arbejde videre med. Bare derudad Finn.

Røde med hvide bånd. Bedre figur, kraftigere, mere vandret holdning og meget kortere, mange viser spidser. Smallere og bedre gennemførte bånd, et stort problem er de meget løse haler.

Rød med hvide bånd og farvet slag. Fin figur holdning, farve, bånd, måske lidt kraftigere, bedre slagfjersfarve.

Rødskælvinget. Fin figur på de fleste, fin holdning, enkelte viser spidser, bedre og skarpere trekantsmarkering ville pynte på flere, den er lodden og udflydende. Tegningshvidt kunne være mere renere og mere hvid. Flere meget tiltalende duer, flot.

Rødskælvinget med farvet slag. Bedre figur, kraftigere, kortere og mere vandre holdning, Skælvtegningen skarpere og bedre markeret, alt for grumset og udflydende. Halerne skal også være mere samlet.

Gul med hvide bånd. Prima due, fin figur , holdning, farve fjerlag , bånd.

Gule med hvide bånd og farvet slag. Figur, holdning og bånd var i orden på de fleste, andre hvor båndene kunne være bedre adskilte og lidt mere vandret holdning og andre hvor slagfjerene kunne være bedre gennemfarvet, Flere gode duer, med en super ældre som bare havde det hele.

Gulskælvinget. Mange fine duer med fin figur og holdning , ønsker bedre - skarpere markeret trekanter, for udflydende, Mere samlet hale på enkelte. En fin fin gl. hun og flere lige efter.

Gulskælvinget med farvet slag. Disse kunne være korter, skælvtegningen alt for grumset og udflydende samt mere regelmæssig, den tegningshvide farve skal være renere hvid og ikke så grumset, renere bånd, her også alt for løse haler. En enkelt som lignede lidt.

Blå med hvide bånd. Mange pæne dyr, hoveder og øjne i orden, farven god på langt de fleste, ønsker til dybere bryst og stilling, her skal i lægge mere vægt på at båndsømmen bliver mørkere, den skal være kulsort, båndrenheden var på langt de rigtig fin, en fin hun fik 97 point.

Blå med hvide bånd farvede slag. Her er det generelt de samme tig som ved de hvidslagfjerede der var tale om. For begge farveslag gælder det at i skal være opmærksom på at der kun er 10 slagfjer af 1. orden her var nogle med 11, og det er en grov fejl.

Blåskælvinget. Mange med fin figur, holdning og tegning, andre havde ønsker til mere jævn og regelmæssig tegning, mere skarp trekantsmarkering, dybere og bedre markeret tegning på skuldre og mere blå grundfarve i tegning. Så er der selvfølgelig også duer med for dårlig figur, manglende brystfylde- runding, størrelse, renere og mere sort søm. Det ville pynte med mere ren hvid tegningshvidt og renere bånd, her er der ikke tale om peber, men om en grumset gul farve tone som ikke pynter altså mere hvid tegningshvidt på mange. Som sagt flere gode duer i denne varietet, med 3 helt i top.

Blå Skælvingede med farvede slag. Mange med godt hoved og øje fin farve og generelt ret pæne bånd, lidt bedre figur især ved hannerne, mere og renere tegnings hvidt var også ønskeligt, men det er svært da vi her har mørke slagfjer, så det skal der tages hensyn til. Vi vil gerne have en mørkere søm på mange af duerne, også skuldertegningen skal forbedres. Da der her stilles nogle høje krav, bedste hun opnåede 97 point.

Generelt kneb det med stramheden i efterfjerene på mange af vore Luchs i år det er også noget vi skal være opmærksomme på, men efteråret har jo været noget fugtigt og mildt, og der virker ikke fremmende på fjerlaget.

Til lykke til alle vinderne og god avlssæson.

Ib Nielsen & Per Damgaard

 

Dansk Mæfik Club

Mæfikkerne på den danske Nationaludstilling 2016

Som altid er det en skøn oplevelse at besøge den danske Nationaludstilling. Sammen med min kone og vores dueven Stephan Haftendorn begav vi os til Fredericia den 7. januar 2016.

204 Mæfikker var der anmeldt. Karl Erik Larsen dømte de 24 Afrikanere og de 6 Svenske Mæfikker. Resten blev fordelt mellem Stephan og mig. Jeg dømte Antwerpen Smerle, Gl. tyske, Italienske, Hamburg Sticken og Satinetterne. Stephan dømte Gl. Orientalske og Blondinetterne.

Det er altid en glæde at dømme Smerlerne. Her stod 9 røde og 3 enkeltdyr i rød-, gulfahlet og rødfahltavlet.

Mellem de røde vil jeg fremhæve en gammel hun (97 p.) fra Arne Dahl. Hans dyr fremviste kraftige figurer, stærke hoveder og næb. Ønskerne var en bedre holdning, hængende halefjer og ikke korrekt tå stilling. Alle de unge hunner og den rødfahlede unge han kunne være kraftigere i næb. På grund af 2 forskellig farvede fjer i slag kun 90 p. Super var den rødfahltavde gamle han. Han havde et godt hoved og god krop. Desværre var krydset for svagt.

24 Gl. Tyske Mæfikker deltog i konkurrencen. 6 hvide fra Kim L. Petersen stod forrest. De viste alle den ønskede næb/pandevinkel og god kappeansats. Panden kunne ved næsten alle være lidt bredere, og næbbene lidt mere stumpt. Det sidste forhindrede en gammel hun at få højeste bedømmelse (96 p). Under ønsker hørte manglende rosetter og dårlig rygdækning.

Den bedste samling (6 sorte) viste Herdis Strandgård. Ikke tilstrækkeligt pleje førte ofte til færre point, meget fin gammel han landede på grund af for bred og gul øjenrand på 92 p. En ung hun med et fint hoved og prima kappe kunne begejstre (97 p). Også den efterfølgende gamle hun præsenterede standarden fremragende. Rosetterne skulle være lidt mere tydelige. Desværre manglede de kønne røde og gule.  De 4 rødfahlede manglede i kvalitet. Her manglede pandefylde og næbvinkel. Rosetteproblemer og spidse hoveder førte til lavere point. Ved de gulfahlede så det ikke bedre ud, men her skal fremhæves 2 fra Kurt Sørensen. De burde begge få 96 p., ved en fejl fra min side fik den i bur 2538 ikke 96.

19 Italienske Mæfikker bød på et godt billede. Men de kunne ikke være med i Tysklang i midten af december 2015 på Nationalen her. Der var udstillet 550. Der konkurreres også om ”Den gyldne Ring”. Jeg dømte her. Figuren på de 10 Italienere i blå og blåtavlede alle fra Karin Zacho faldt i min smag. Ønskerne var for begge farveslag lidt mere hovedmarkering og pandebrede. Jeg havde udpeget en ung hun i begge farveslag. Ved den blå manglede lidt pandebredde (96). Også den blåtavlede med 97 p kunne have lidt mere her. Men de præsenterede sig fremragende. I forhold til nuværende stade var de 2 (96 p) isfarvede fra Karl Erik Larsen bedre i hovederne. Men formen stemte ikke helt. Det er også værd at nævne den blåbrogede hun fra Bjarne Thomsen 96 p.

Tydeligt forbedret var de 8 Hamburg Sticken. Så korte hanner som de to fra Kurt Sørensen ser man sjældent i Tyskland. Den med 96 p kunne have en bedre rygdækning, et problem man har kæmpet med i årevis. Også næbfarven forstyrrede helhedsindtrykket ved flere dyr. På grund af dette opnåede en fin gammel hun fra Kurt Sørensen kun 96 p.

For mig var de 9 Svenske Mæfikker fra Mattias Stafstrøm fuldstændigt nyt. Med den meget korte krop og enorm brystbrede lignede de Gl. Tyske lidt. 96 til en rødtavlet ung han. Kappen ønskes lidt bedre.

Med 49 Gl. Orientalske Mæfikker var det den største gruppe i Mæfikkerne. Her har de gjort meget. De 20 dyr kom fra mig i Tyskland. Resten kom fra junior Frederik Christiansen, Tage Mogensen, Ole Nielsen og Simon Christensen. Specialdommer Stephan Haftendorn forlangte de vigtigste punkter i orden. Det var holdning, høj kappeansats, og en god rygdækning. Hovedform og pandevinkel er punkter, der i øjeblikket ikke står i forgrunden. Ved over 50% af dyrene var disse ønsker bemærket på kortene. Derfor kan kvaliteten betegnes som meget høj. Kun et dyr med forskellig farvede slagfjer opnåede ikke 93 p. Ved de blå med hvide bånd var ud over de nævnte punkter, også følgende ønsker: Nakkefjer strammere, båndfarve renere, bedre spejl. Følgende udstillere viste fremragende dyr: R. Damers (97, 96, 95 p), Frederik Christiansen 96 p., Simon Christensen 2 x 95 p, Tage Mogensen 95 p. Ved de 14 brunfahlede med hvide bånd var de samme ønsker. R. Dammers (97, 96, 2 x 95 p) Ole Nielsen 96 p, Tage Mogensen 95 p.

Også de 7 blåskæltegnede præsenterede sig godt. Dyrene fra R. Dammers fik 96 p og 95 p, en gammel hun fra Simon Christensen 95 p. Simon viste 2 flotte sortlacerede ungdyr. En ung han med 96 p. skulle være lidt bedre i laceringen. Hans hun på 95 viste en fremragende type. Den havde fået højeste bedømmelse, med en lidt lysere lacering.

De 2 khakifahlskæltegnede hunner kunne stå lidt mere oprejst og havde problemer med kappeansats. Også de 5 brunfahlskæltegnede havde den ønskede type. En ung hun med den rigtige kropsholdning og en prima tegning opnåede 97 p. Næblinien kunne jeg ønske mig mere vandret, og ikke så ”sænket”.  Den gamle hun fra Simon med 96 fandt jeg meget fin. Også den unge han (95 p) fra Ole Nielsen var meget fin. 

Ved de rødfahlede har jeg i 2015 opdrættet en prima hun. Den var meget ung og havde ikke været udstillet før. Den opnåede 97 p, dens broder (95 p) skulle være mere opret i holdning. Buret med den gulfahlede var desværre tomt. Tilsammen kunne hele samlingen imponere, også hvis de tyske dyr ikke var med. De danske venner med AOM er på den rigtige vej.

Også Afrikanerne viste høj klasse. Hvor ser man røde og gule Afrikanere i denne kvalitet?

2 hvide gamle hunner stod forrest i rækken Der var kun små ønsker. De opnåede fortjent 96 og 95 p.

8 sorte, ligeså af høj kvalitet. På ønskelisten fra dommer Karl Erik stod: mere fylde i bryst, mere højde over øjne, kraftigere næb, og for de fleste mere intensiv øjenfarve. På trods af det var det en prima samling. Det bedste dyr, en ung han fra Poul Erik Helweg viste 97 p og blev kåret som bedste Mæfik i hele gruppen. Stormester Kurt Hansen opnåede 96 og 95 p og Hans Ove Christiansen 95 p.

Røde (6) og gule (4) i sådan en super kvalitet har jeg ikke set før. Vidunderlige typer med relativ små kroppe og runde hoveder var at betragte med forbavselse. Det bliver man begejstret af. Her brillierede Hans Ove med 96 og 3 x 95 i gult og 96 og 95 p i rødt. P. E. Helwegs gamle han fik 95 p.

Også ved de 6 sortbrogede havde Hans Ove med 96 og 95 ”næsen fremme”. På disse dyr var de samme ønsker som på de sorte. Et dyr fra Poul Erik med 95 p. viste let ”hingstenakke”, en arv fra de hvide forfædre.

En Tysk Skjoldmæfik i sort og blåt udstillede Leif Jensen. De var ikke i bedste udstillingskondition. Den blå var ikke færdigfældet i hale derfor 91 p. Den unge sorte han 95 p var ganske god. Her kunne jeg ønske lidt bedre næb.

Tilsammen 45 kortnæbbede Orientalske Mæfikker er for et lille land som Danmarks et fint resultat. Rækken begyndte med 13 blåskæltegnede Blondinetter. Jeg tænker, at jeg har set dem bedre. En del havde løs fjerdragt og en for vandret holdning bemærkede dommer Stephan Haftendorn. Der var ønsker om bedre næbindbygning og renere vingeskjold. Et pat stykker stod med hvide fjer i fodbefjeringen. Bent Madsen opnåede 96 og 95 p på et par gamle hunner. Alfred Pedersen 95 p. på en gammel hun. 

En prima gulskæltegnet ung hun demonstrerede, hvor kønt en orientaler kan præsentere sig. Et lille ønske i næbafslutning forhindrede 97 p. Den tilhørte Anders Christiansen, som også havde følgende 11 lacerede Blondinetter. Kun en sortlaceret ung han kom fra Simon Christensen fra Bornholm. En gammel hun i samme farve kunne med et stort hoved imponere. Den lidt dybt siddende kappe og ikke helt korrekt lacering lod den ikke komme over 95 p. Samme point fik den enlige brunlacerede unge han. I hans paradefarve gullacerede udstillede Anders 8. De viste den rigtige orientalertype. Kort, opstående med et bredt og ikke for langt hoved. Ikke uden grund er disse dyr i Europa helt i front. Der var kun småting at kritisere som mere fylde i forhoved, mere drej i næb og næbbet kraftigere. 2 x 97 p, 96 og 2 x 95 var udbyttet til Anders i denne super kollektion.

Som bekendt findes også prima Satinetter i Næstved. Far Hans Ove er her udstilleren. Godt at der også deltager andre udstillere med succes. 2 Bluetter overbeviste med gode hoveder. Den gamle han har problemer med for bred kappe og for lang i haleparti. Den gamle hun var i proportionerne ganske enkelt super. Små ønsker i næb afholdte mig ikke for at give 97 p.

De 6 brunfahlede med hvide bånd var figurligt høj klasse. De skulle lukke bedre i næb, derfor gav jeg hunnen fra Hans Ove ”kun” 96 p. 2 blåskæltegnede tiltalte mig ikke.  De stod højtstillet og var for lange i haleparti. Den ene landede på 90 p på grund af kroget overnæb. De 10 brunetter (brunfahlskæltegnede) kunne begejstre mig. Min favorit var en ung han fra Hans Ove. Den viste et virkeligt godt hoved. En antydning for lang i haleparti generede mig ikke. Så resultatet blev at give den 97 p. Den blev også bedste Satinet. Bluette hunnen havde også fortjent denne titel. Af type var den unge hun fra Rudolf vidunderlig. Med et lidt længere forhoved havde den opnået 97 p. Så den landede på 96 p. 3 yderligere brunetter fra Hans Ove fik 95 p. Den eneste khakifahlskæltegnede manglede fyld i forhoved og bedre næbdrej.

Med 12 Turbits demonstrerede Poul Erik Helweg, hvor de bedste i Europa sidder, nemlig i Danmark. Først var der 4 sorte. De laveste point her blev givet på grund af for meget farve i bug, manglende næbdrej og dårlig kappe. Hannen med 96 p kunne have lidt mere horn i overnæb, og slagsøsteren lidt mere næbdrej (95 p) En gammel gul hun (96 p) vandt på grund af den prima type og hoved. Her var et ønske om mere frontbredde. Paradefarven var de blå m. sorte bånd, her var udstillet 3 gamle hunner, som alle var topklasse. En opnåede 97 p og den næste 96 p. Ved den unge han var næbvorterne allerede for grove. Til afslutning var der 3 rødfahlede i fremragende kvalitet. En gammel han måtte på grund af grove næbvorter nøjes med 94 p. De to andre 1,1 nåede 96 og 95 p.

Sammenlagt betragtet står der stadig gode Mæfikker i Danmark, der overvejende hører til de bedste i Europa. Vi glæder os til næste år i hyggelige omgivelser.

Rainer Dammers, Æresmedlem i Dansk Mæfik Club

 

Kæmpedueklubben

Romere: En stor flok Romere, men desværre med en dårlig kvalitet hos mange dyr. De Blå med en rimelig kvalitet, men flere med problemer i slagfjer. Fahlede med mange grove fejl. Gode Røde men enkelte med problemer med slagfjer. Gule i en god og ensartet kvalitet. Sorte med gode dyr, dog en enkelt alt for lille. Dun med haleproblemer á la de Fahlede. En god hvid der desværre manglede slagfjer, samt en Sorttigret, der var forkert anmeldt (broget).

Cauchois: Blå rødskælvinget i en pæn samling med god størrelse, form, stilling og farve, men med ønsker til vingetegning, båndføring og bedre samlet i ryg og hale. Blå rosaskælvinget med gode duer, dog med ønsker til stilling, fremtrædende bryst, samt båndføring. Sølv gulskælvinget med ønsker til stilling, og ryglukning. Ensfarvet Sort med god størrelse men ønsker til kropsform og stilling. Vingebæring med tendens til kantvinger, samt en mere dyb sort farve med grønglans, og bedre fjerkvalitet i halerne.

Fransk Sottobanca: Mest harmoni var der i de blå varianter, men ønsker til mere kraftig krop. Fahlede med ønsker til kropsbredde og båndføring. Harlekin med ønsker til meget bedre farve og tegning, samt mere pandebredde og mere faste og fjerrige kapper.

Mondain: De blå varianter i en god kvalitet i kropsform, stilling, fin tynd overhals og små afrundede hoveder, men ønsker til mere næbvinkel. De skimlede og fahlede med ønsker til kortere kropsform, bedre ryglukning, mere fjerbredde i slag og hale, bedre adskilte bånd, samt bedre samlet i halen.

Carneau: En flok røde i en rigtig god kvalitet, dog mere ensartet i farven, samt enkelte med for grove øjenrande. Gule med en due der viste vejen, men hvor de øvrige virkede for grove og løse.

Texanere: Mørke hanner i en god kvalitet. Sorte hunner i en ret god kvalitet, dog en med et lidt smalt hoved. En blå hun, som var for lille og ubetydelig. Lyse hanner i en pænt god kvalitet – to helt i top. Dominantrød hun der var alt for lille i krop. Rødfahlede hunner med gode dyr med en stærk figur. Rødfahltavlede hunner med en god krop – en helt i top. Gule hanner med løs fjerdragt og svingende farve. Røde hunner med ønsker til dybde og bedre haler. 

Mittelhäuser: En pæn samling hvide med god størrelse og godt fjerlag, men med ønsker til brystfylde og stilling.

 

Modena Klubben

 

Dansk Strukturdueklub

Strukturduer

Friserede 26 stk.: Den bedste samling friserede, som har været udstillet i de 48 år, som jeg har været specialdommer. 6 hvide med to dejlige ungdyr - 97 til en hun, som havde alt hvad der forlanges. 96 til en han, som kunne have lidt bedre kap. 11 rødskimlede. Alle af god kvalitet. 97 til en dejlig han, som havde alt. Ligeledes 97 til en hun. 2 gulskimlede af middel kvalitet. 4 rødvinget af fremragende kvalitet 97 til en ung han og 96 til en ung hun. 3 blåvingede. God kvalitet. Fremgang i krøller, farve og tegning. De gennemgående fejl var mindre gode båndkrøller og åbne bagrygge. Stort tillykke til de 2 udstillere.

 

Paryk: 38 stk.: 15 hvide. Her stod den bedste paryk, jeg har set i Danmark - prima holdning, stor rund paryk og fast struktur. Fortjent 97. De næstbedste fik 95. Her manglede lidt mere stræk i forparti. Mange var alt for løse i strukturen og en del manglede helt rund roset og bedre holdning. 4 sorte af middel kvalitet - meget løs struktur og bedre roset - 94 til den bedste. 11 gule. Her stod udstillingen næstbedste paryk. En ung han, som fik 96. Måtte godt være lidt strammere i struktur. Det helt store problem her er aflange rosetter. 4 blå af middelkvalitet. 94 til den bedste. Bedre holdning og strammere og mere rund struktur. 4 rødtigerede. 95 til 93. Gode i holdning og god struktur, men tegning! Er duen rødtig-ret, når der står en hvid due med 10 røde fjer. Den bedst tegnede stod i bur 2432, men også denne var rød og hvid- ikke tigret. Parykkerne led uden tvivl under, at vi har haft så varm en vinter. De manglede noget frostvejr, så de kunne få et bedre fjerlag. Tillykke til udstil-lerne.

Torben Bolø

 

Kapuziner: I kapuziner var det de sorte, der var de stærkeste. Her var god figur og struktur, men dog skal der arbejdes på, at de får længere ben. De røde og gule kommer godt med. Her er gode farver og figur. Her er det bredde og manke man skal arbejdes på. De hvide er gået noget tilbage: Her mangler figur og holdning og ved de tigrede skal tegningen være bedre.

Kineser: Her var de bedste ved de gule, selvom niveauet varierede meget. De bedste havde god figur og struktur. De kinesere der ikke blev så højt bedømt manglede bredde og fylde. Ved de sorte kinesere var niveauet okay, dog ønskes smallere delingslinje. De blå havde god figur med god stuktur og i de blåfahlede kinesere var der en rigtig god figur, korte og brede og med god pude. Her kniber det alvorligt med flipperne. De mangefarvede og vingede kinesere var i rimelig kvalitet med god figur og tegning og med rimelig struktur.

Tillykke til udstillerne.

Leif Jensen

 

Dansk Paryk: Den bedste samling var de sorte med en ung hun på 97. Til de andre var der ønsker om en bedre hovedtegning, bedre stilling og enkelte skulle have en strammere struktur. Alle havde en pæn tilliggende kappe samt gode øjenrande og figur. De røde og blå var under vanlig standard. Blege rande, strittende kapper, grov figur og dårlig stilling var nogle af ønskerne til disse. De gulbåndede og rødfahlede var i jævn kvalitet. Her var ønsker til kappe, kæder og øjenrand. 95 til den bedste.

Højstjert: Endnu en gang en flot samling med enkelte topdyr. En lille god samling hvide med en han på 97. Til de andre var der enkelte ønsker - så som mere bugfylde, længere i ryg, bedre benstilling og større halevinkel.

I dag ved alle hvor vigtigt det er, at benenes placering på kroppen er korrekt for at duen skal få den rigtige stilling med god bug- og brystfylde. Et nyt fokuspunkt i dag er, at der er harmoni mellem ryg- og halslængde, så hovedet kan hvile korrekt på halepuden med næbet pegende ligefrem uden at trykke for meget på halen. De sorte var af middel kvalitet med enkelte ønsker til benplacering, krop og hale. En pæn samling gule, hvor den bedste fik 96. Her var halerne det svageste punkt; men der var også ønsker til ben og krop. En god samling blå hvor den bedste fik 96. To sølvfarvede af høj kvalitet på 95 og 96. Blåscheked - et topdyr på 97. To mangefarvede af god kvalitet på 96 - 95 samt en god Milky på 95. En jævn samling vingede med en jordbærfarvet på 95 som bedste i gruppen. Her var halekvalitet og benplacering de mest gennemgående ønsker.

Tillykke til udstillerne.

Peter Anker Jensen

 

Kroppert Specialklubben

Kropperter

Nationalen er stadigvæk årets højdepunkt , og det er stadigvæk lige spændende at dømme, her hvor opdrætterne , har ”håndplukket” deres bedste duer i håbet om at de kan gøre sig gældende i den hårde konkurrence.

Pommersk:  En dejlig velplejet samling , hvor man nu er ved at få det helt rigtige ” svaj ” i fodbefjeringen , der gør at man lettere kan  undgå knækkede fjer. De hvide er på et fint niveau , med fin størrelse og pust , men pas på de åbne rygge. De halvmånetegnede gule, mangler noget i størrelse, det har de rødfahlede til gengæld, men her skal man have en noget renere vingeskjoldsfarve.

Verkehrtflügel: Denne gang kun repræsenteret med fire røde. Også her har opdrætteren gjort et stort arbejde for at de fremstå velplejet med rigtig fin fodbefj. Fremstod i rigtig fin dressur og med god størrelse og pust, men husk de skal have geirfjer. Der har tidligere været vist flere farver,- får vi dem at se igen?

Skadekroppert: Synd at der ikke er flere der tør gå i lag med denne smukke kroppert, som har så stolte traditioner her i Danmark. Generelt havde mange problemer med at holde fjerkvaliteten, præcis som hos alle vi andre, har det milde vejr gjort  det svært at få dem til at fælde færdigt. De sorte varierede meget i størrelse. Husk det hedder: ”Større end en Schlesier men mindre end en Eng. Pouter”. De bedste havde en rigtig god størrelse med fint pæreformet pust. Den bedste han havde lidt svært ved at styre pustet ellers var den gået helt op. Den blev dog tæt fulgt af en rigtig dejlig hun som også fik 96.Alle havde en fin glansfuld farve. De røde varierede også lidt i størrelse. Til gengæld er farven ved at være i orden. En smuk ældre hun fik 96p. Der var klasseforskel fra de dårligste til de bedste.

De gule er mere ens i størrelse og med rigtig fin stilling og velformet pust en ældre hun fik sine velfortjente 97p. Hold godt øje med benstillingen, enkelte ter sig som ” skøjteløbere” i buret. 2 blå manglede meget i at nå helt op.  De er før set bedre.

Genter Kroppert: Denne gang repræsenteret  ved 4 dominikanertegnede. De har ikke så kraftig en fodbefj. som de hvide, men den skal stadigvækvære hel og velformet. Den sorte var et krydsningsprodukt som nok kan bruges til meget andet end lige udstilling. De tre blå viste god stilling og fint pust - husk der skal en vis kropsbredde til for at få et stort pust, en smuk han på 96p fik certifikatet. Den enlige rødfahl var et smukt bekendskab.

Schlesisk Kroppert: Der manglede et par opdrættere, og enkelte farver, men til gengæld var det nok en af de bedste samlinger vi har set længe. En rigtig flot samling hvide med en udsædvanlig god hun på 96p.  De var i rigtig fin dressur , for et par stykkers vedkommende næsten for meget i dressur, de ville hellere lege med mig end vise hvad de indeholdt. God størrelse og velformede pust . Til småønskerne hører ; lidt bedre ryglukning og så skal man holde godt øje med fjerstrukturen på vingeskjoldet. Men det ligner et farveslag der kan tage føringen i nærmeste fremtid. De gulskimlede stod med rigtig god figur og fint pust, her er virkelig noget at tage af. Dejligt at se at der er flere opdrættere der har topdyr og konkurencen er da også hård . En meget smuk ældre hun fik sine velfortjente 97p. Tillykke til Damgaard. Man skal dog til at arbejde lidt mere med tegningen på pustet, enkelte var rigelig mørke, mens andre var for lyse. Den lille samling blåskimlede var meget ens. Rigtig god type med fint rygsvaj, størrelse og godt pust. Smuk skimmeltegning, rigtig blå-skimlet og ikke nærmest isfarvet som vi ofte ser i Tyskland. En pragtfuld han fik 97p stort tillykke til  H.J. som  trofast arbejer meget seriøst med dette farveslag. Man skal dog holde godt øje med benlængden, noget kan afhjælpes ved at de strækker lidt mere i benene.

Hvidhovedet: De var repræsenteret ved to stk. i sort, som desværre var i betydeligt bedre humør søndag end under bedømmelsen, men ret pæne dyr, som der kan arbejdes videre med.

Thüringer Kroppert: 4 stk hvide af meget høj kvalitet, især en ung hun er helt i top og får da også sine velfortjente 97p. Synd at ikke flere er faldet for denne race.

Med ønsket om en rigtig god avlssæson til alle.

J.O.Hansen

 

Stellere: Stellerne var som sædvanlig en fin gruppe med flere gode dyr. I de ensfarvede blev en gul bedst, også fine hvide,sorte og røde. Hvide med snip også her et topdyr.

Skadetegnede: Flere gode duer med fin holdning pust og farve. En rød blev den bedste , godt forfulgt af en sølvfarvet. I de ensfarvede kunne der godt, for nogle duers vedkommende ønskes lidt længere ben.

Rigtig god avlssæson.

Jørgen Nielsen

 

Undertegnede takker for den tillid som er vist om at lade mig bedømme duerne på Nationalen 2016.

5 Starwitzer Flügelsteller: 3 stk. Rødfahl-skimlet, 3 udmærke dyr men kunne ønske lidt mere stræk i ben, samt specielt ved hunnerne manglede der også pust. 1 Stk. rødfahlet. En due med god størrelse men desværre alt for blå i bugen. 1 stk. Gulfahlskimlet. En rigtig god ung hun, men manglede pust.

17 Voorburger Skjoldkropperter: En rigtig flot samling, fordelt på 3 Blå u/bånd, 2 blå m/sort bånd, 2 blå m/ hvide bånd, 4 rødfahlet,  6 Gulfahlet. Alle dyr var ok i type, Ved de blå u/b kneb det med de var rene nok i bånd området, de Blå m/s bånd manglede der pust, de hvid båndet 2 forskellige dyr den ene manglede de sorte båndsøm og den anden skulle være rener i bånd. De Rødfahlet skal være rener i skjold farven. De Gulfahlet er nok noget af det bedste der er set på Dansk grund længe her var specielt en ung hun som skilte sig ud en ung dame med alt som fik 97 points og var bedste kroppert af alle Tillykke Benny flot arbejde

52 Stk. Brünnere: En samling med meget stor forskel på top og bund, der er meget store problemer med tå stillingen ved mange af disse dyr, der er også flere der har problemer de, farver der virkelig kræver et løft er de Hvi-de de mangler benlængde, forpart, og ikke mindst pust. De Røde mangler alt til hvad en Brünner skal have i dag. Der er også flere der har problemer med benstillingen. De bedste som vi i dag her hjemme er de blå, Blåfahlet og blåskimlet. Bedste Brünner blev en Blåskimlet hun, skarpt forfuldt af en blå hun begge med 97 points Tillykke til Jørgen Nielsen & Kurt Jensen.

Til sidst vil jeg komme med et lille surt opstød, Jeg kan simpel hen ikke forstå at der stadig udstilles dyr der er fulde af fjermider, dette er noget af det nemmest at bekæmpe, man kan bare sprøjte sine kasser med Stald Chok 10 min før duerne pakkes, vil man være helt sikker sprøjtes hver due med dette under vingerne ved pakning

Tak for dette år. Håber alle får en super god avl så vi kan se lige så mange kroppert på den kommen-de års udstillinger. God avl.

Niels Kr. Hæsum Pedersen

 

Farvedue Specialklubben

Farveduer

Thüringer Skjoldduerne var til stede i 13 farveslag. De lakfarvede i rød og gul i ret god kvalitet. De havde korte figurer med god lak i farven. Der skal være fokus på fjerstrukturen i vingeskjoldet, som skal være stramt. Der blev givet lave point til dem med vekselfjer (slagfjer). De blå og blå m. sorte bånd, var tilstede med god skjoldfarve, og med gode bånd. De skal dog være kortere i figuren. De blåfahlede varianter, var ret ensartede, og havde forbedret figuren betydeligt siden sidst. Der er ønsker til rundere hoved og bedre øjenrand. De skælvingede og hvidbåndede i 5 farver, topdyret var her en blåskælvinget som fik 97 point. Ønskerne var mere brystfylde, bedre afrundet hovedform, mere livlig øjenrand, renere skæl-, henholdsvis båndfarve.

Thüringer Snipper i sort og blåfahlet, i meget høj kvalitet. De sorte med bred laksøm, god haledækfjersfarve, overvejende prima figurer. Ønskerne var bedre hovedafrunding, mere halselegance. De blåfahlet med overvej-ende meget gode figurer, prima kil- og snipfarve. Dog skal øjenrandsfarven forbedres.                                                                                           

Thomas Oberkersch

(Oversat af Tanja Maecker)

 

Svabere: Sølv 31 stk: En blandet samling, med få duer med ordentlig sølvfarve, men mange smukke duer, med meget forskellige fejl, og den bagerste ende præget af duer der ikke var færdig fældet. Blå 22 stk: Mange prima duer med farve og tegning. Desværre et antal med forkert forfarve, som jeg altid vil slå hårdt for. Blåfahlet 6 stk: Her var halvdelen med forkert forfarve desværre. Sort 8 stk: Her kniber det meget med sølvfarven, den sorte farve er i orden. Røde 6 stk: De mangler noget skarphed i tegningen, og den røde farve er ikke så god i halerne. Gule 7 stk: Også her er tegningen ikke så skarp, og sølvfarven må gerne være mere klar. Brunfahlede 4 stk: Prima duer hvor alle havde forskellige fejl.

Søren Madsen

 

Kobbergimpler: Sortvinget kobber 25 stk: Særdeles stærk samling, med flere duer i topkvalitet. De fleste med fin kobber, dog enkelte hvor kilefarven skal være mere gennemfarvet. Ved enkelte kniber det også med at den grønne lak på skjoldet er bred nok, især i båndområdet havde flere problemet. De fleste havde fine hoveder og kapper, prima 1,1 med hver 97 point. I særdeleshed en rigtig fin samling. Sortvinget kobber m. hvide slagfjer 8 stk: En fin samling, med rigtig fin billegrøn lak på skjoldet. Fin kobber ved de fleste, men pas på de ikke bliver smallere af krop. Bedste 1,0 med 96 point.

Guldgimpler: Sortvinget guld 21 stk: Her skal vi til at passe på, at de ikke bliver løsere i halsfjer og kappen, flere med fin guld og lak, dog skal man til at passe på at guldfarven ikke bliver mørkere, og derved får et rødligt skær. Flere med en alt for tør guld og skjoldfarve, uden lak og glans. Bedste 1,1 med hver 96 point. Hvidvinget guld 18 stk: Fin samling med duer i topkvalitet. Til ønskerne, mere renhvid i nakke-halsovergangen, hvor flere er ved at blive grå, der er stadig ønsker til kappens fasthed. De fleste med fin guld og skjoldet er blevet renere hvid i forhold til sidste år, og fine stillinger. Bedste 1,0 97 point og 0,1 96 point. Blåvinget guld 4stk: fin lille samling, de fleste med rigtig god guldfarve. Her er problemet kapperne, som er for løse og åbne. Lidt ønsker til mere jævn blå farve. Bedste 0,1 med 95 point.

Michael Glud Jensen

 

Specialklubben for Udenlandske Tumlinger

Rhinsk Ringslager: Blåtavlet, blå m/bånd med meget god figur, ønskes bredere bryst og strammere fjer med enkelte undtagelser, mangelfuldt hovedetegning og åben kappe, de sorte uden kondition (pleje) lige som de rødfahle og gulfahle, en rødfahl med god holdning .Nederlandske Højflyver: Duer med mangelfuldt tegning og meget løse fjer, de øvrige havde god figur samt farve og vandret holdning samt skjoldtegning, fjerdragten skal være strammere.GL.  Hollandske Tumling: De hvide bedre kondition (pleje) af sokker og fjerdragten, men gode hoveder og øjne. De blå med god fjerpleje, vandret holdning samt rene iris, ønske mere pande. Blåskimmel god fjerpleje med gode sokker en smule forbedring til vandret holdning, god farve. Rød hvidskjoldet er en sjælden farve, prima figur og sokker samt farve og øjne. Halsfjer ønskes strammere, samt kortere halefjer .Berliner korte prima type og figur, samt halslængde og runde hoveder, halsen mere aktiv (zitter), fodbefjerring mere afrundet og udbredt. Siebenburger Dobbelkappet god type med bredt bryst, og næsten vandret holdning, hoveder samt kappen som var fjerrige og rosetter kan være mere udpræget, skal være opmærksom på det. En var meget meget lys i gult som man ikke har regnet med, ønskes mørker

Mookee: Ni katalognumre i de tre farver sort, brun og isabella. Bedste blev en sort med 95 point. Den stod med god type og fin kap-højde og en pange, som bidrog til den rigtige hovedprofil. Et generelt problem ved flere af de udstillede Mookee er, at kappen sider meget lavt eller helt mangle den spidse form. Det er nødvendigt for at få den rigtige hovedprofil. Stort set alle Mooke stod med gode tegninger og det helt rigtige antal slagfjer. Eneste undtagelse var den isabella-farvede, der helt manglede en hvid slagfjer i den ene side. De fleste Mookee havde den rigtige skrå stil-ling, og især de brune har den rigtige zitren. Det må de sorte gerne gøre bedre.

Svenske Tumletter: En imponerende fremstilling på 28 dyr i sort, rød og gul - endda fra kun to opdrættere. Her faldt der en guldmedalje til en smuk rød hun, der stod med flot type, et flot hoved med glimrende kappe og rosetter. Flerlaget er stramt, og duen udstråler elegance. En meget flot due på det nuværende opdrætterstade. En sort var også meget tæt på med 96 point. Den havde ikke helt så fin farve, som de sorte ellers kan vise. Generelt er det vigtigt at være opmærksomme på farverne, som generelt kan blive mere rene. I sorte var der enkelte decideret sodede, mens andre stod med højglans. Og der var røde med alt for meget blåligt islæt.  Hovederne er generelt blevet bedre i de senere år, og flere er rigtigt gode og kan fuldt ud hamle op med det, jeg har set i Sverige. De problemer, som ses ved enkelte duer er enten for lidt pande eller en lille fladhed - i få tilfælde begge problemer på samme due. Der er dog ingen med decideret flade hoveder. Det største problem med hovedformen ses hos de gule, hvor enkelte af duerne bærer præg af fremmed blod.

Der kan sikkert hentes egenskaber hos andre racer, men det er meget vigtigt at fastholde et kort, rundt hoved med en stigende pande bag næbroden. Og der skal nok avles lidt længere med krydsningsdyrene, før de er klar til udstilling. Blandt andet skal stor og løs halsstruktur også avles væk for at opnå det rette svenske racepræg. Gennemgående er der stadig duer med fejl som forkert antal halefjer, og der kan også arbejdes med øjenrande, som ikke er lige gode på alle duer. Men det overordnede indtryk er meget positivt, og der er tydelig fremgang i de udstillede dyr i forhold til tidligere.

Felegyhazere: Seks katalognumre med tre sorte plus en enkelt i hver af farverne blå, rød og gul. En ganske tiltalende samling med overvejende gode hoveder og hovedtegninger. Lidt skarpere afgrænsning af brysttegningen vil pynte. Enkelte er lidt lange i figuren. Der er fortsat enkelte med lidt slap vingeføring, men flere af de udstillede duer stod faktisk med god vingeføring. Det er vigtigt at være opmærksom på næbsubstansen, som gerne må blive lidt kraftigere.

Norske Tumletter: Fire Norske Tumlinger i to farver. Alle meget tiltalende dyr. Bedst blev en hvid hun på 95 point. Dejlig kort og med stramt fjerlag, men den må gerne have en lidt mere oprejst i stilling. Også to gode gule. Her skal der være opmærksomed på halsfjerene, som ikke må være for løse. Men generelt gode hoveder og næb på de Norske Tumlinger.

Elbinger: En samling gode dyr. Flere har dejlig kort figur, men det generelle indtryk er, at næbbene skal være mere stumpe. Det kan nemt klares, og vil løfte helhedsindtrykket betydeligt. Og utvivlsomt også bedømmelsen. Bedst blev en gul med 95 point, som absolut skulle have pyntet næbbet. Halen kunne være kortere, men hovedet var meget stærkt og velformet.

Wiener Tumlinger: En samling med ganske fine topdyr. I bunden var der en enkelt due med med drypfjer i halen. Enkelte havde blege øjenrande (maske), og de alvorligste fejl ved wienere er, når de står vandret, eller når næbindbygningen ikke er i orden. Det vil sige, når næbbet peger lidt nedad. Det sætter automatisk duerne ned i bedømmelsen. I toppen stod en han med fin næbindbygning, den rigtige maske-farve og skrå type og god hals- og benlængde. Den var tæt fult af en hun med 95 point.

Hvidvingede Wienere: En flot samling på fem fremmødte i rødt med fin tegning, gennemgående gode i type og flotte hoveder. Her skal der lidt mere glød i randene for at løfte samlingen det sidste stykke.

Rasmus Dalsgaard Nielsen